Påsketraditioner

Påskelege og påsketraditioner for børn

Påsken er spækket med en masse forskellige påskelege og traditioner for børn og voksne. Her på siden har vi prøvet at samle nogle af dem, der spreder glæde og hygge for både store og små.


Det bedste ved påsken er de mange fridage med familien. De indbyder til sjov og leg for hele familien. Den byder på magiske fortællinger om påskeharen og masser af sjov krea og lege med æg. Vi har lavet et hæfte, der indeholder de traditioner og lege, som vi holder allermest af, så vi håber vi kan inspirere jer til masser sjov.


Som barn havde vi nogle fantastiske påskedage med vores familie, så vores drøm er, at alle børn får en magisk påske og at påsken kun byder på glæde og masser af grin.


Scor et påskeæg med et gækkebrev

Chancerne er store for at score et påskeæg hos ens bedsteforældre, mor eller far hvis man giver sig tid til at lave et gækkebrev.


Man kan begynde forberedelserne tidligt hvis man ønsker at gækkebrevet skal indeholde den traditionelle pressede vintergæk. Vintergækkerne findes som regel lidt tid før påske, så du kan med fordel plukke nogle stykker og ligge dem i pres i en bog, så de er klar til påske.


Gækkebrevet klippes med en god saks og der er mulighed for at lave kreative mønstre når man folder papiret et par gange. Gækkebrevet dekoreres med en hilsen, som skrives rundt omkring på det hullede papir. Husk de obligatoriske prikker, som efterlader afsenderen på bar bund.


Du kan vælge at gå med den klassiske remse: ”Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker o o o o o” eller du kan vælge, at være kreativ og lave din egen remse. Kun fantasien sætter grænser.


Gækkebrevet sendes afsted lidt før påske og hvis modtageren ikke når at gætte hvem, der har sendt brevet inden påske. Så skynder han eller hun dig et påskeæg.


Gå på æggejagt i haven


Hos mange familier kigger påskeharen forbi med påskeæg i haven, som fast tradition i løbet af påsken. Der findes mange kreative varianter af æggejagten, men nedenfor kan du læse om den traditionelle version.


I de fleste hjem med børn kommer påskeharen på besøg natten til lørdag, så børnene kan gå på æggejagt i haven i løbet af lørdagen. Det er forskelligt fra familie til familie, om man vælger at gemme pynte-æg eller chokoladeæg i haven. Begge dele giver anledning til sjov for børnene. Hos dem, der vælger pynte-æg, kan disse selvfølgelig byttes til 1 af chokolade, når jagten er ovre.


Det er om, at være kreativ med gemmestederne fra år til år ellers lurer børnene hurtigt hvor æggene gemmer sig.


Pust æg og dekorér dem fint


Påsken byder op til kreativitet og fordybelse. Pludselig er tiden der til at sætte sig ned, trække vejret dybt og være kreativ med børnene. Det er både sjovt og hyggeligt, at puste æg, male og pynte dem. Gem telefonerne væk, sluk fjernsynet og find en masse maling og pynt frem.


Start med at male ægget i fine farver og pynt derefter med glimmer, fjer eller ting i har samlet sammen i naturen. Man kan også lime et fint bånd om ægget, det giver et super fint og enkelt look, som vil pynte på ethvert påskebord.

Trille eller trante påskeæg


Denne tradition kan spores helt tilbage til 1600-tallet og blev i sin tid også kaldt, at trante påskeæg. Man starter med at koge en bakke æg, så de bliver hårdkogte og derved er lettere at trille med uden, at de går i stykker. Så finder man sig en god bakke i naturen eller laver en rampe indenfor, som vil kunne bruges til legen.


Enten kan man vælge at konkurrere om hvem, der kan trille ægget længst eller også kan man skiftes til at trille og se om ikke man kan ramme de andres æg. Nogle vælger også at stille et objekt nedenfor bakken, som det så gælder om, at ramme. Det er både sjovt og svært, da æg jo sjældent triller i en lige retning.


Æggeløb - hvem kommer først?


Æggeløb er en klassiker og sjov for både store og små. Man kan desuden bruge denne leg så længe man kan være ude. Så både forår, sommer og fødselsdage kan danne rammerne om et æggeløb. Her gælder det om at have rolig hånd og hurtige fødder.


Lav en bane, som skal gennemføres. Det kan enten være en lige linje, hvor man skal løbe frem og tilbage, så hurtigt man kan, men det kan også være en snoet bane med forhindringer undervejs. Det kunne evt. være ting man skulle kravle over eller ting man skal bukke sig under for at komme igennem banen.


Når i har banen klar, så placeres et æg på en spiseske og så gælder det om, at gennemføre banen hurtigst muligt.


Skal vi pikke æg?


Her har vi også fat i en gammel tradition, som kan leges både indenfor og udendørs. Man kan vælge at bruge et hårdkogt eller et ukogt æg. Vælger man et råt æg, så bør man nok lege legen udendørs, da det nemt kan svine.


Man skal være 2 for at pikke æg. Deltagerne stiller sig overfor hinanden med hver sit æg og så slås spidserne af æggene sammen. Det gælder om, at slå modstanderens æg i stykker før man ødelægger sit eget. Hvis spidsen overlever, så vender man ægget om og slår enderne imod hinanden. Sådan forsætter man indtil en har vundet.


Hvorfor fejrer vi påske?


Påske er en af de vigtigste kristne højtider, og den handler om Jesus og hans sejr over døden. Men hvorfor fejrer vi den, og hvordan er den blevet til den hyggelige tid med traditioner, som vi kender i dag?


Historien bag påske:


For over 2000 år siden levede Jesus i Jerusalem. Han var en speciel mand, der hjalp de fattige og syge, og han fortalte folk om Guds kærlighed. Men nogle af de magtfulde mænd i Jerusalem var jaloux på Jesus, og de fik ham korsfæstet. Det var en grusom straf, men Jesus døde ikke på korset. Han kom tilbage til live tre dage efter, og det kalder vi for hans opstandelse.


Påskens traditioner:


I dag fejrer vi påske for at mindes Jesus' opstandelse og for at glæde os over, at han besejrede døden. Vi har mange forskellige traditioner i påsken, som gør det til en hyggelig tid for både børn og voksne.


Palmesøndag:


Påskeugen starter med palmesøndag, hvor vi mindes Jesus' indtog i Jerusalem. Folk hyldede ham ved at vifte med palmegrene, og derfor pynter vi ofte med grene og blade i kirken på denne dag.


Skærtorsdag:


Skærtorsdag mindes vi Jesus' sidste måltid med sine disciple. Det var på denne dag, at han indstiftede nadveren, som er et vigtigt ritual i kristendommen.


Langfredag:


Langfredag er en sorgens dag, hvor vi mindes Jesus' død på korset. I kirken er der ofte en gudstjeneste med fokus på Jesu lidelse.


Påskedag:


Påskedag er den vigtigste dag i påsken. Det er dagen, hvor Jesus genopstod fra de døde. Vi fejrer det med gudstjenester, påskeæg og hyggeligt samvær med familien.


Påskeæg:


Påskeæg er et symbol på nyt liv. I gamle dage troede man, at æg var et symbol på frugtbarhed, og derfor begyndte man at dekorere æg i påsken. I dag er påskeæg en hyggelig tradition, som børn elsker.


Påskeharen:


Påskeharen er en anden populær tradition i påsken. Man siger, at haren bringer påskeæggene, og derfor er det en sjov tradition at gemme æg i haven, som børnene kan lede efter påskedag.


Påskefrokost:


Påskedag er også en god dag til at hygge sig med en god påskefrokost med familien. Der er mange forskellige traditioner for, hvad man spiser til påskefrokost, men lam, æg og påskebrød er typiske elementer.


Påske er en tid for glæde og hygge:


Påske er en tid for at mindes Jesus' opstandelse og for at glæde sig over, at han besejrede døden. Det er også en tid for hyggelige traditioner med familien, og det er en god mulighed for at slappe af og nyde forårets komme.


Her er nogle tips til at fejre påske med børn:


  • Pynt op med påskepynt, f.eks. grene, blade og påskeæg.
  • Læs påskehistorier for børnene.
  • Lav påskeæg sammen med børnene.
  • Hold en påskegudstjeneste med familien.
  • Gem påskeæg i haven og lad børnene lede efter dem.
  • Lav en hyggelig påskefrokost med familien.


Påske er en hyggelig tid for hele familien, og der er mange forskellige måder at fejre den på. Hvad er dine traditioner?

unsplash